-eller i hvertfald et forsøg på det.
Sussie er mit navn, alderen siger 37 år.
Jeg er for et par uger siden blevet bidt af en gal kage ( en desværre nu stoppet kollega, fik sat sit præg) og de oplevelser vil jeg naturligvis gerne dele med alle jer.
Jeg har allerede nu brugt ALT for mange penge på indkøb af div. redskaber, råvarer, kagefade osv.
Men det er altså bare svært ikke at købe lidt af dit og lidt af dat, når man står og ser på alle de spændende sager der findes.
Og jo flere redskaber/værktøjer, jo flere muligheder i kagernes univers mht. opbygning/dekoration af disse.
Pt. er de omtalte opskrifter lånt fra nogle af kageportalens medlemmer - tak for det.
Drømmekagebund, et lag vaniliecreme - drømmekagebund, et lag marabou-chokoladecremeskum - drømmekagebund.
Smurt op med hvid toublerone-smørcrem og belagt med fondant.
Jeg må jo benytte enhver mulighed for at lave kager el. muffins så derfor en portion muffins til et møde jeg har været til her til aften.
Og sandelig om jeg ikke har fundet fidusen ved at lave meringue frosting - yehaa, er kæresten min også glad for :-)) Så jeg lavede en portion vaniliemuffins med hakket toublerone, swirls af meringue frosting, samt en portion vaniliemuffins med hakket nougat og swirls af chokoladesmørcreme - blomster af fondant (og blade lavet med en juletræs-udstikker, synes selv de bliv ganske fine).
Pt. er det de bedste muffins jeg har præsteret og der blev også guffet godt igennem til mødet.