Velkommen til Mansa`s kager...

-eller i hvertfald et forsøg på det. Sussie er mit navn, alderen siger 37 år. Jeg er for et par uger siden blevet bidt af en gal kage ( en desværre nu stoppet kollega, fik sat sit præg) og de oplevelser vil jeg naturligvis gerne dele med alle jer. Jeg har allerede nu brugt ALT for mange penge på indkøb af div. redskaber, råvarer, kagefade osv. Men det er altså bare svært ikke at købe lidt af dit og lidt af dat, når man står og ser på alle de spændende sager der findes. Og jo flere redskaber/værktøjer, jo flere muligheder i kagernes univers mht. opbygning/dekoration af disse. Pt. er de omtalte opskrifter lånt fra nogle af kageportalens medlemmer - tak for det.

søndag den 12. december 2010

Julesmåkager

Så er der blevet julebagt i det lille hjem.

Sønnen min, har alderen hvor det ikke er interessant at hjælpe til men vældig spændende at prøvesmage det efterfølgende resultat ;)


Hjerte jødekager, dog uden hakkede mandler på.

Èn mandeldrøm med nougat (de lyse) og en mandeldrøm med mørk chokolade.










Glædelig jul allesammen :)

torsdag den 14. oktober 2010

Fødselsdags muffins...


I dagens anledning - helt nøjagtigt i morgen - skal mine kollegaer beriges med en gang fødselsdags muffins.

Jeg er kørt en anelse træt i de store kage-projekter med fondant og lign.
Lysten er pt. mere til at prøve "almindelige" forskellige opskrifter uden alt det finkumdink :)

Består af følgende:

  • Marcipanbund nederst.
  • Hindbærfyld øverst.
En dejlig kombination af sødt og surt - er blevet prøvesmagt at både sønnike og jeg selv - godkendt !.

fredag den 13. august 2010

Arbejdskage...



Kagen består af følgende:

  • Mudcakebund
  • Jordbærmousse
  • Friske skiveskåret jordbær
  • Marcipanbund
  • Jordbærmousse
  • Friske skiveskåret jordbær
  • Drømmekagebund
Smurt op med hvid chokolade-creme og belagt med fondant.

mandag den 2. august 2010

En lille "guffer" til kaffen...

Efter at have rendt rundt med opskriften i min kalender i mange mdr. var det på tide at få den prøvet af - opskriften har jeg fået af en tidligere kollega - tak Rikke :-)

  • Marsbar
  • Smør
  • Cornflakes
En lækker lille mundfuld der smager skønt.

onsdag den 9. juni 2010

Søster´s 30 års fødselsdag.

Det er helt vildt...
Min mellemste søster er lige fyldt 30 år - tiden går bare SÅ stærkt.

Også her fik jeg lov at bruge mine amatør kage-evner og som kagen gerne skulle vidne om, er min søster meget glad for dyr.
Hold op et arbejde at lave hesten, det var altså ikke bare lige...... :-)

Denne kage har samme indhold som Lukas barnedåbs kage - begge dele blev holdt samme dag - og ønsket var netop at kagerne skulle være ens indeni.

Hip hip og stort HURRA.

Lukas barnedåb.

Lukas - min lille tykke :-) nevø blev døbt og kagen havde jeg fået den ære af lave.

Jeg tror jeg er ved at finde "fidusen" nu mht. hvor lidt og hvor meget af hvert, mine kager skal bestå af - for hold da op hvor den smagte godt og hver en krumme blev spist op af gæsterne.

Kagen bestod af mudcake, drømmekage og marcipanbunde og fyldet af jordbærmousse med friske skiveskåret jordbær ovenpå hver lagt.
Smurt op med hvid chokoladesmørcreme, den sædvanlige fondant og pyntet med bl.a. min første figur-baby ligeledes lavet i fondant.

Lækkert lækkert.... :-)

mandag den 24. maj 2010

Star Wars...

Hip hurra og tillykke til Oliver der blev hele 7 år.

Temaet var - som det forhåbentlig kan ses - Star Wars.

Kagen består ikke af andet end mudcake  med et tyndt lag noutella mellem kagerne samt til lige at få fondanten
til at sidde til, da den skulle serveres til en børnefødselsdag.